Vi giver unge en vej

ind i voksenlivet

Cool Future hjælper unge mellem 12–18 år i sårbare positioner med at finde fodfæste i fællesskab, fritidsliv og arbejdsliv.

Fremtiden begynder med de unge, vi investerer i i dag

Alle unge i Aalborg fortjener en reel chance for fællesskab, trivsel og en vej ind i voksenlivet – uanset udgangspunkt.

I tæt samarbejde med Aalborg Pirates, Aalborg Kommune og lokale virksomheder tilbyder vi målrettede forløb til unge i sårbare positioner mellem 12-18 år, der har brug for støtte for at udleve deres potentiale og få fodfæste i arbejds- og voksenlivet.

Gennem målrettede forløb og konkrete indsatser arbejder vi for, at ingen unge skal stå uden for fællesskabet.

Fra fællesskab til første job

Unge udvikler sig, når de møder voksne, der tror på dem – og giver dem adgang til fællesskaber, struktur og en vej ind i voksenlivet, de tror på og kan se for sig.

Små skridt bliver til store forandringer – både for den enkelte og for fællesskabet. 

Fællesskab

Gennem samvær og oplevelser som ishockeykampe, sport og klubliv, bliver de unge en del af meningsfulde fællesskaber, der styrker trivsel og mindsker ensomhed.

Kompetenceudvikling

Vi klæder de unge på til at tage de første skridt ind i voksenlivet med hjælp til økonomi, motivation og struktur, så de både ser og udvikler deres eget potentiale.

Fritidsjob

Vi giver de unge en god start på voksen- og arbejdslivet med hjælp til CV, ansøgning, virksomhedsbesøg og støtte til at få og fastholde deres første fritidsjob.

Støt som virksomhed 

Styrk virksomhedens ESG med et virksomhedsmedlemskab

Et medlemsskab i Cool Future går direkte til konkrete indsatser, der sikrer unge i sårbare positioner stærke fællesskaber, joberfaring og et stabilt fundament for både deres og byens fremtid.

Som medlem giver I unge adgang til muligheder, de ikke kan skabe alene. Samtidig får I en dokumenterbar ESG-indsats, uden I behøver at løfte opgaven selv.

Når du støtter, er du med til at sikre, at ingen unge i Aalborg bliver efterladt på kanten af fællesskabet. 

Cool Future

Vi bygger bro mellem skole, fritidsliv og arbejdsliv – så unge ikke står alene, men møder muligheder, relationer og retning.

I samarbejde med en række lokale virksomheder og partnere som Aalborg Pirates giver vi unge i sårbare positioner adgang til fællesskab, kompetencer og deres første skridt ind i arbejds- og voksenlivet.